Grafisk produktion og prepress
En væsentlig del af udgivelsesprocessen er hele den grafiske produktion og færdiggørelse. Det er i denne fase, det færdige magasin gøres klar til tryk. Det er også her, at de sider, en layouter ikke kan bruge tid på, færdigøres - og hvor de tekniske fejl findes og rettes.
I det hele taget er det i denne del af processen, magasinet og tidsskriftet optimeres til tryk, færdigørelse og efterbehandling. Grafisk produktion kan også ligge før layout og design som assistance til layoutere og designere.
Kommunikationsvirksomheden tilbyder:
Billedbehandling. Fritlægninger, kollager, billedoptimering, kvalitetstjek, farvekorrektioner, filtre, retouche, CMYK-profiler m.m.
Klargøring til tryk. Tjek af skrifter, billedopløsning, farvetjek, pdf-generering m.m.
Sats og sideopsætning. Klargøring af sider før layout, opsætning af spalter og billeder, placering af evt. annoncer m.m.
Eksport. Eksportering af sider, tekst og billeder til web og andre trykte og digitale medier.
Prøvetryk og print. Farveægte prøvetryk, højkvalitetsprint, korrekturprint m.m. |